Udgivelse af undervisningsmateriale

IMG_2836

I går fejrede vi dobbeltlancering på CBS.

Tusind tak til alle, der kom og fejrede udgivelserne sammen med os og Sine Zambach, som vi i samarbejde med har udviklet et undervisningsmateriale om computerens historie.

Sine kombinerede i går to udgivelser, lanceringen af både undervisningsmaterialet og bogen AI i gymnasiet, som hun også har skrevet.Som en særlig treat gav vi, sammen med dukkerne af Ada Lovelace og Charles Babbage, et nummer fra forestillingen DATA DATA – computerens historie. Et kæmpe tak til Sine for det fantastiske samarbejde. Det har været en stor fornøjelse, og vi ønsker dig alt det bedste med bogen!

Om undervisningsmaterialet:
Vores undervisningsmateriale er målrettet mellemtrinnet og udskolingen og er baseret på forestillingen DATA DATA – computerens historie, men kan også bruges uafhængigt af forestillingen. Det er til fri afbenyttelse og kan downloades her fra vores hjemmeside.

Om bogen AI i gymnasiet:
Sines nye bog, som kan bestilles hos Praxis, er en introduktion til kunstig intelligens. Den er især rettet mod gymnasielærere, men kan også være relevant for gymnasieelever, andre undervisere samt forældre til børn i alderen 10-18 år.

Om Sine Zambach:
Sine Zambach er forsker ved CBS og har arbejdet med kunstig intelligens og data science siden 2007. Hun er forfatter til flere bøger, herunder Kvinde kend din kode (2018), og deltager i forskningsprojektet Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen. Sine har også været frivillig i Coding Pirates, en klub, der arbejder med digital læring for børn og unge.

Fantast_logo_bund-black