La_Data_Familia_Animeret_V5

I løbet af få generationer har computeren indtaget verden. Og om du vil det eller ej, er du faktisk super afhængig af den. Men ved du i virkeligheden, hvad den er i stand til? Hvordan den opstod? Hvordan den fungerer?

breaker-data-data
Teater-Fantast-logo-04-dark-green

Med musik, sang, dukker og en computerassistent som fortæller, tager Ditte og Stine publikum med på en rejse gennem computerens historie. 

Mød familien, der i hvert århundrede har et problem, som kræver en opfindelse at løse, og mød gæstestjernerne der synger om opfindelserne. En række af opfindelser, der fører til den computer, vi har i dag. 

Med nedslag i stenalderen og tallenes oprindelse, til den første regnemaskine fra 1600-tallet, videre til 1800-tallets pionerer Ada Lovelace og Charles Babbage, og derefter til 1940'ernes Alan Turing. Forbi en duel mellem Bill Gates og Steve Jobs i 1980'erne og Mark Zuckerberg i en søgen efter venskab i 00'erne, før vi lander i nutidens verden af overvågning, TikTok og kunstig intelligens, hvor familien hygger sig med kattevideoer.

Men lige da Ditte og Stine tror, at forestillingen er ved at slutte, overtager deres computerassistent – en robot – styringen af forestillingen og afslører en alternativ slutning, skabt af algoritmer. 

DATA DATA er en satirisk kommentar til vores samtid, ligesom det er en påmindelse om, at vi mennesker bor i en verden i evig forandring.

datadata6-v2
data-overgang01

Mere end teater

DATA DATA - computerens historie er støttet af Novo Nordisk Fonden som videnskabsformidling og skabt i samarbejde med med SCIENCE & COCKTAILS, professor i kunstig intelligens, Thomas Bolander og professor i teoretisk fysik, Jay Armas.

I forbindelse med forestillingen tilbyder vi foredrag med Thomas Bolander og Sebastian Ray Mason der har kodet robotten.

Derudover er der et skolemateriale målrettet mellemtrinnet og udskolingen der er gratis for alle.

Læs mere nedenfor.

Science and Coctails formål er at formidle videnskabelig forskning til alle gennem nye og vedkommende formater, herunder foredrag integreret i nattelivet og kunst. Besøg deres hjemmeside her.

datadata-videnskab

Skolemateriale

collageskolemateriale

Computeren har for evigt revolutioneret menneskets måde at leve på. DATA DATA -computerens historie undersøger dette både via naturvidenskablige og tekniske aspekter samt mere historiske, samfundsmæssige og filosofiske overvejelser, det samme gør skolematerialet.

Det bevæger sig, som forestillingen, kronologisk frem i tid med nedslag i 1600- og 1800-tallet, 1940’erne, 1960’erne og 1980’erne. Fra internettets fremkomst vil materialet dække emner som sociale medier, AI og algoritmer, data, overvågning, neurale netværk og bias, færdighedstab, gps, Google, fremtiden, trivslen og mennesket over for maskinen.

Det er er målrettet mellemtrinnet og udskolingen og skabt i samarbejde med forsker Sine Zambach.

Sine har arbejdet med kunstig intelligens og data science siden 2007 og er forsker ved CBS. Hun har skrevet bøgerne “AI i gymnasiet” (2023) og “Kvinde kend din kode” (2018) og deltager i forskningsprojektet Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen. Derudover har hun i mange år været frivillig i Coding Pirates, der er en klub, der laver digital leg og programmering for børn og unge.

Materialet er baseret på forestillingen DATA DATA, men kan ogå bruges selvom man ikke har set forestillingen. Du kan downloade det herunder.

Foredrag med professor

Thomas Bolander

OM THOMAS BOLANDER

Thomas Bolander er en af de centrale formidlere af kunstig intelligens i Danmark med 150+ populærvidenskabelige foredrag og 150+ medieoptrædener på TV, radio og i aviser og blade indenfor de sidste 5 år.

Som forsker i kunstig intelligens i over 20 år, har han erfaring indenfor de fleste områder af faget, både de rent tekniske og de mere filosofiske, etiske aspekter. Han har arbejdet med de samfundsmæssige konsekvenser af  kunstig intelligens i diverse kommissioner og tænketanke, herunder SIRI-kommissionen, TechDK-kommissionen, Tigerrådet og Regeringens ekspertudvalg vedrørende techgiganter. I 2006 blev han årets underviser på DTU, og er blevet nomineret til prisen mange gange siden.

I forbindelse med forestillingen er der mulighed for at tilkøbe et foredrag med Thomas Bolander. Professor i logik og kunstig intelligens. Modtager af H.C. Ørstedsmedaljen for fremragende forskningsformidling i 2019

OM FOREDRAGET

Fremtiden med computere, robotter og kunstig intelligens

Når computere ikke længere bare er passive værktøjer, men begynder at styre vores biler, være vores personlige assistenter eller samtalepartnere, øger det også forventningerne til hvad de kan. Fremtiden vil utvivlsomt byde på flere robotter i det offentlige og private rum, men hvordan sørger vi for at de formår at interagere fornuftigt med os? Kunstig intelligens bygger intelligente maskiner, fx robotter. Men intelligens er mange ting, og uanset om vi ser på førerløse biler, chatbots som ChatGPT eller fysiske robotter, så er deres nuværende intelligens i hvert fald meget anderledes end vores, og ofte er deres sociale intelligens mangelfuld. I foredraget vil jeg først snakke lidt generelt om hvad kunstig intelligens er, hvor det bevæger sig hen, og hvilke hovedudfordringer vi står med. Derefter vil jeg snakke mere specifikt om vigtigheden af at gøre kunstig intelligens og robotter socialt intelligente og hvordan vi når derhen.

Thomas Bolander fokuser særligt på følgende spørgsmål: Hvordan gør vi fremtidens computere og robotter socialt intelligente? Han har grundlagt området epistemisk planlægning som handler om at give robotter evnen til at tage andres perspektiv som en del af deres planlægning.

Pris 15.000 kr inkl. moms

Foredrag og demo med Robot specialist 

Teater-Fantast-logo-04-lilac

I DATA DATA -computerens indgår en Pepper Robot, som “skuespiller”.

Pepper er en såkaldt humanoid robot designet til at kommunikere med mennesker. Den har evnen til at læse følelser ved at analysere ansigtsudtryk og tonefald. Den kan genkende glæde, sorg, vrede eller overraskelse - og den kan afkode, om du er i godt eller dårligt humør. Den er ca 130 cm høj og ser ret sød ud.

I forbindelse med køb af forestillingen tilbydes tilkøb af demo og foredrag om Pepper ved specialister fra DTUs afdeling for Kunstig Intelligens.

Pris 5.000 kr inkl. moms

datadata1
data-overgang02

Credits

Manuskript og iscenesættelse: Fantasterne

Medvirkende: Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh

Producent: Teater V i co-produktion med Teater Fantast 

Scenograf: Sisse Gerd Jørgensen

Dukkedesigner: Rebecca Arthy

Dukkemagere: Rebecca Arthy, Pernille Kabell

Rekvisitter: Pernille Kabell & Johan Kølkjær

Dukkekostumer: Anja Karottki

Komponister: Hjalte Bested Hjort & Anders Bo Eriksen

Grafiker og video animation: Nikolaj Hoe Lundahl

Videoanimation: Oh Man Productions (Troels Øhman) og Ricardo A. León V.

Lysdesign og afvikling: Mikkel Magnus Olsen

Afvikling: Mikkel Bent Nielsen & Sofus Sean Bassett

Produktionsleder: Luna Stage

Kostumer: Mette Kapper

Koreograf: Emilie Hoff

Robotkoder: Sebastian Ray Manson 

Byg: Aston Kay, Johan Brandt Richardt, Mads Hilden & Magnus Slyngborg Andersen

Green screen belysning: Torben Brent Wenneberg

Teatermaler: Cecilie Kondo

Assistent: Frida Reynberg

Assistent og video: Siri Katzenelson

So-Me video redigering: Laura Hjetting Veitland

 

Videnssparring: Jácome Armas, Thomas Bolander, Morten Kjærgaard

Forestillingen er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co produktion mellem Teater Fantast & Teater V.

Foredrag i forbindelse med forestillingen afholdes i samarbejde med Science and Cocktails.

Aldersgrupper: Børn, teenagere og voksne. Ved familieforestillinger er minimumsalder 6 år. Og som skoleforestilling anbefaler vi den fra 3.klasse og op.

Varighed: ca. 65 minutter

Hjemmeside-dukke-ved-siden-af-credits

Spilletider DATA DATA

2024

23 oktober, Rønne Theater, kl 18.30, FIND BILLET HER 

24. oktober, Rønne Theater, kl 10.00 (lukket forestilling)

28.oktober, Peter Willemoesskolen, Assens kl11.00 +13.00 (lukkede forestillinger)

29.oktober, Musikhus ALFA, Aars, kl 11.00 + 13.00 (lukkede forestillinger)

2025

19.januar, Nakskov Teatersal, Nakskov, kl 14.00, FIND BILLET HER

23.januar, Bastionen, Nyborg, kl 9.00 + 11.00 (lukkede forestillinger)

24.januar, Xeneriet, Spinderihallerne, Vejle, kl 16.30 FIND BILLET HER

26.januar, Taastrup Teater, Taastrup, kl 14.00

27.januar, Taastrup Teater, Taastrup, kl 9.30 + 11.30 (lukkede forestillinger)

28.januar, Viften, Rødovre, kl 9.30 + 11.30 (lukkede forestillinger)

24.april, Støberihallen, Hillerød, kl 19.00 FIND BILLET HER

26.april, Det Musiskehus, Frederikshavn kl.15.00 FIND BILLET HER

27.april - 4.maj, Teatret Zeppelin, København  FIND BILLET HER

Forestillingen er på turne i sæson 23/24

Fantast_logo_bund-beige