Mustafas Kiosk

 

mustafas_kiosk-2

“Ding dong.”

“Hvad skulle det være? Man kan købe næsten alt. Hvad med den sang om en kiosk?” 

“Ja tak.”

Teater Fantast inviterer de 4 -10 årige og deres forældre ind i kiosken og præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderene børnebogsklassiker som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med musik, sang, dukker, skuespil og teatermagi.

Med nykomponeret musik af Mads Mouritz.

En familieteaterkoncert bestående af 17 små scener med 4 forskellige slags dukker, 8 forskellige instrumenter, 3 skyggespil, briller, parykker, falske tænder, kostumer samt en scenografi der forvandler sig til en gravko.

En fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki.

Aldersgruppe: 4-10 år / Familieforestilling

Forestillingen er støttet af: BG fondet, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Tuborg fondet, Nationalbankens Jubilæumsfond, Statens Kunstfond, Koda Musikdramatik