mustafa-hero-collage
GIF_01_V08
Teater-Fantast-logo-03

Efter at være blevet set af over 50.000 tilskuere, inviterer Teater Fantast for sidste gang ind i kiosken med afskedsforestillinger i Glassalen i Tivoli.

Her præsenteres digtene fra Jakob Martin Strids børnebogsklassiker, som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med sang, musik og dukker, i denne populære dramatisering.

“Ding dong.”

“Hvad skulle det være? Man kan købe næsten alt. Hvad med en sang om en kiosk?”

“Ja tak.”

Mustafas Kiosk er en teaterkoncert bestående af 17 små scener med 4 forskellige slags dukker, 8 forskellige instrumenter, 3 skyggespil, briller, parykker, falske tænder, kostumer og en scenografi der forvandler sig til en gravko.

En fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki.

Gå ikke glip af denne sidste chance for en tur i kiosken.

Find billetlink nederst på siden (Indgang til Tivoli er inkluderet i billetten)

En forestilling for hele familien. Minimumsalder 4 år.

Med musik af Mads Mouritz.

Forestillingen er baseret på børnebogen ‘Mustafas Kiosk’ af Jakob Martin Strid. Den havde premiere i  2012 og har turneret lige siden. Til dato har Mustafas Kiosk spillet for over 50.000 publikummer i hele Danmark, og under COVID-19 i april livestreamede Teater Fantast Mustafas Kiosk for mere end 30.000 publikummer online.

mustafa-collage-instrumenter

Teaser

En teaterkoncert for hele familien; sprængfyldt med skyggespil, dukker, instrumenter, briller, parykker, falske tænder, samt en scenografi, der forvandler sig til en gravko!

Ding dong! Kiosken er åben for alle.

“Helt i stil med Strids børnebog er der højt humør, et rapt tempo og en uhøjtidelig stemning af anarki og udfordring over Teater Fantasts teaterkoncert.”

— Teateravisen

“Forestillingen leveres med det tempo, vi kender fra bogen, krydret med højt humør og en uhøjtidelig stemning, som især de yngste tilskuere straks fanger. Men der er også frække og uartige rim og remser, som også forældrene griner med på.”

— Børn i Byen

Credits

På scenen: Ditte Ylva Olsen, Stine Q. Pagh og Mads Korsgaard
Tekst: Jakob Martin Strid + Teater Fantast
Musik: Mads Mouritz
Konsulent: Denni Dennis
Dukkemagere: Maja Linde Christensen og Stine Q. Pagh
Scenografi: Teater Fantast
Rekvisitør: Anja Karottki
Lysdesign: Mikkel Jensen

Tak til:
Statens Kunstfond, Koda Musikdramatik, BG fondet, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Tuborgfondet, Nationalbankens Jubilæumsfond, Københavns Musikteater, Jens-Thorøe Olsen, Henrik Quistqaard Pagh, Quistgaarden wellness og spa, Vesterbro Kulturhus, Maria Suh, Pernille Sørensen, Oliver Hoiness, Basement.

Aldersgrupper: 4-10 år / familieforestilling

Overhold altid minimumsalderen. Teatret ønsker, at alle skal have en god oplevelse, og har derfor skabt forestillingen for en specifik aldersgruppe, der skal tages seriøst; for barnets, og de øvrige publikummers, skyld. Teatret forbeholder sig retten til at afvise for små børn i døren.

Tid: Forestillingen varer ca. en time.

Spilletider Mustafas Kiosk

Fantast_logo_bund-red