Lønligt iblandt os de går

En familieforestilling om jul og hjemløshed

Mel.: Franz Gruber 1818

792I en beskidt baggård, fyldt af lange skygger og med vinden susende i hjørner og kroge, blinker en standerlampe i storskraldsbunken. Her vil det magiske finde sted.

2En hjemløs narkoman sidder mellem aviser og papkasser og skærmer sig mod kulde og ensomhed. Fra vinduerne i husene, der omkranser baggården, strømmer varmt lys og latter ud i kulden.

3Det er juleaften. Lige inden julemiddagen. Vindens susen i baggården brydes pludselig af vrede råb. En alkoholiseret posedame skælder ud. Den forfrosne narkoman tripper af julelængsel og overrasker alkoholikeren, der har søgt tilflugt fra julen i baggården.

4De to hjemløse er begge sat udenfor julen med al dens familiehygge, gaveræs og overflod af mad. De har beskidt tøj på og sår på sjælen.

LØNLIGT IBLANDT OS DE GÅR, er et moderne og socialrealistisk juleeventyr om julesangene, vi så let kan få i den gale hals…

Julesange og Manuskript

Teater Fantast, har skabt nyskrevet dansk dramatik baseret på tekster fra danske julesange og salmer. De hjemløses dialog er udelukkende citater fra danske julesange og salmer. I takt med historiens gang udvikler de hjemløses replikker sig fra løsrevne strofer, til fuldbårne vers, for endeligt, at kulminere ud i musik og sang.

Udover de to hjemløse, medvirker tre moderne familier, som lydkulisse via hørespil. Familierne bor i baggårdens lejligheder og befinder sig bag vinduerne i scenografiens høje vægge og taler et naturalistisk sprog. Forestillingen arbejder således med to sprogformer og to parallelle verdener.

Forestillingens formsprog er det kunstneriske benspænd og dogme, nemlig at skrive et manuskript, baseret på julesange og salmer. Julens sange og salmer udgør en stor del af vores fælles kulturarv, på tværs af sociale – og aldersmæssige skæl og generationskløfter. Temaerne er oftest de kristne, men også alment menneskelige, med temaer som tilgivelse, håb og næstekærlighed.


Samarbejdspartnere: Kirkens Korshær og Projekt Udenfor.

Forestillingen er støttet af:


Kunstrådets Musikdramatiske Udvalg


Københavns Scenekunstudvalg